Header Photo

Velkommen til Amager Gospelkor!

 

Amager Gospelkor er et stort gospelkor med 140 sangere incl. 10 dygtige solister. Vi er kendt for stor energi, indlevelse, de medrivende solister og det gode fællesskab. Vores målsætning er at ville bevæge med vores sang og musik - der skal være nærvær, og det må aldrig blive ligegyldigt at lytte til. Vi ønsker at formidle livsglæde gennem et varieret repertoire af både klassiske og helt nye gospelsange fra de smukke, rørende balleder til de funky og groovy numre.

Korets musikalske ledelse er to af Danmarks største gospelprofiler: Dirigent Nina Luna Eriksen og pianist Niels Engell-Hansen. Formand for korets ledelse er Jan Kornholt, der også er Købnerkirkens præst.nina_niels_ret_lille

Vil du gerne synge med, så kontakt Helle Lauritzen eller kom forbi en tirsdag aften kl. 19.00-21.30. Vi øver i Købnerkirken, Shetlandsgade 6, København S. Og vil du gerne booke koret til en koncert eller andet arrangement, så kontakt Hans Henrik Høgsberg.

Aktuelt
Koret er netop hjemkommet fra en forrygende tur i London - og nu lægger vi an til sommerkoncerterne!