|
Workshop den 20. - 21. marts 2010
Vi havde et brag af en workshop i weekenden 20.-21. marts Joakim Arenius (Sverige) var med som gæsteinstruktør, og sammen med Nina og Niels ledte han os igennem weekenden, som afsluttedes med koncert søndag aften. Selvom vi var trætte, blev de sidste kræfter mobiliseret og det blev en dejlig afslutning på en intensiv og dejlig weekend. Laura Kjærgaard måtte desværre melde afbud pga sygdom - ind på scenen trådte i stedet Julie Lindell med kort varsel, og hun sang sig ind i alles hjerter. Deltagerne på workshoppen blev udfordret til det yderste og der blev sunget, kæmpet, grinet og grædt - ja, tilmed en bas-stemme blev der plads til! Nu vil arbejdsgruppen evaluere på resultatet, før vi afgør hvornår og under hvilke former, næste workshop skal løbe af stablen. |